0
0,00 SEK
Sök...
 

Sort Sol: Stor Langsom Stjerne (Vinyl)

Sort Sol: Stor Langsom Stjerne (Vinyl)
  •  
  • Lev. 1-3 dagar
  • Bedømmelse for Sort Sol: Stor Langsom Stjerne (Vinyl)
    Produktet er endnu ikke bedømt
  • Pris køb af 1 stk.,229,95  SEK

ANTAL
Med det klare, tålmodige og mørke udspil ’Stor langsom stjerne’ slutter stilheden for et af Danmarks mest ikoniske bands. Albummet er resultatet af et kunstnerisk nybrud og rummer samarbejder med en stribe velrenommerede navne.

Gennem 40 år har Sort Sol haft en umættelig kunstnerisk appetit. Og derfor lyder deres kommende album ’Stor Langsom Stjerne’ – der udkommer 19. maj – som intet andet i deres omfattende karriere. Bandet ramte en kreativ åre, da de sammen med Sunn O)))’s producer, Randall Dunn, forløste visionen til et over 10 minutters langt værk om ubåden Kursks tragiske forlis.

”Det var en følelse af, at vi var trådt ud af et Sort Sol-rum og ind i et nyt,” siger Steen Jørgensen.

Derefter tog tingene virkelig fart både med at skrive og indspille nyt album. I processen inddrog talrige kreative kræfter – såsom den Oscar-nominerede islandske komponist Jóhann Jóhannsson, slideguitaristen Maggie Bjørklund og sangerinderne Lydmor og Chelsea Wolfe.

”Vi satte et hold, som ikke tog hensyn til vores fortid. Som ikke spekulerede på radiostationer. Som var frygtløse og turde lade musikken stå for sig selv.
Det er et album, som ikke frygter at være mørkt, langsomt og klart,” siger Lars Top-Galia.

Blandt albummets mere direkte sange finder man singlen ’...Like a Trance Like...’ med Lydmor som gæstevokalist.

Inspireret af koncerter med Sex Pistols dannede Steen Jørgensen i 1977 bandet Sods – i 1983 skiftede man navn til Sort Sol.
Med 10 Danish Music Awards er Sort Sol blandt de mest prisvindende danske orkestre. I 2016 modtog bandet i tillæg Pionerprisen ved Årets Steppeulv.

Sort Sol består i dag af Steen Jørgensen, Lars Top-Galia og Tomas Ortved.
Varenr.: