0
0,00 SEK
Sök...
 

Velvet Volume: Look Look Look (CD)

Velvet Volume: Look Look Look (CD)
  •  
  • Lev. 4-14 dagar
  • Bedømmelse for Velvet Volume: Look Look Look (CD)
    Bedømmelse: 5 ud af 5 baseret på 1 stemmer
  • Pris køb af 1 stk.,149,95  SEK

ANTAL
Rygtet løb fra Grim Fest og hele vejen til Kongehuset: Tre århusianske teenage-søstre havde med Velvet Volume skabt et tordenbrag af en trio. Siden ventede magasinforsider og udsolgte koncerter. Nu bandet gjort dets svendestykke; det intuitivt rockende og livsbekræftende debutalbum ’Look Look Look!’ Et album indspillet live i studiet og præget af ungdommens rastløshed. Men også præget af mennesker med holdning.

Ved Grim Fest i 2013 troppede tre piger op ved artist check-in. Med sig havde de deres mor og en Netto-pose med kabler. Hidtil havde de spillet for skolekammerater og deres forældre. Nu ventede fremmede mennesker. De trådte ukueligt op på Bonzai-scenen omkring middag, og så blot spredte grupper af mennesker samlet denne dovne festivalsommerdag. efterhånden, som de hamrede deres kompromisløse garagerocksange af sted, skete der noget: Folk vågnede i deres teltlejre og fandt ned foran scenen.

”Vi gjorde bare vores ting,” siger Velvet Volume i dag om den første oplevelse af, at mennesker uden for deres egen omgangskreds blev ramt af urkraften i deres musik.

Siden da har mønstret gentaget sig: Velvet Volume har med en intuitiv forståelse for musikkens væsen ’bare gjort deres ting’ i stadigt større sammenhænge og hver gang fået tilhørere til at tænke: Hvad er dog det? Hvor kommer de fra? Så vi taler om et band, der inden dets debutalbum, har prydet forsiden på musikbladet Gaffa, fået stående applaus – som eneste optrædende – ved P6 BEAT Rocker Koncerthuset, spillet ved Kronprinsparrets Kulturpris, udsolgt Pumpehuset og spillet på NorthSide.

Bag kulisserne har de har taget opmærksomheden med ophøjet ro. De er rundet af en musikopvækst, hvor kunstnere ikke blev målt på deres popularitet, men på deres karakter, og hvor albummenes kvalitet var referencerammen. Fra de var små, har de været med deres far i pladebutikker og gennemlevet ritualet kigge>vælge>købe>bære hjem>lytte. Og deres forbilleder er en buket af rockens koryfæer – Jimi Hendrix, The Rolling Stones, David Bowie, Jack White og Siouxsie and the Banshees.

”Nogle ser os som beviset på, at rocken stadig lever. Sådan ser vi det ikke. For os har rocken aldrig været døende,” konstaterer bandet.

Med den ballast har de ladet omtale været omtale og givet sig tid at fordybe sig i sangskrivning og indspilning. Målet har været at indkapsle den lyd, de instinktivt har ramt til koncert efter koncert: Rystelserne fra på én gang en sammentømret enhed og tre selvstændige individer.

”Albummet rummer mange one-takes, hvor vi har stået sammen og talt for 1-2-3-4 og så spillet. Normalen i dag er, at man indspiller hver for sig, men vi har brug for at skabe energien sammen. Så en sang kan godt stige og falde i tempo, men det har vi ikke rettet, for det skal være sådan,” siger Velvet Volume.

Lyrikken kredser om fortællinger, der passer til perfekt til rockens evige friktion med den omgivende verden.

”Jeg skriver kun tekster, når jeg er frustreret, og det overordnede tema er følelsen af rastløshed og forventningen om, at nu er det på tide at blive voksen. Om at få nedtur over, at alle ens venner har styr på det, mens man selv roder rundt – og om så at feste for meget for at glemme det … og så få nedtur over det. Men sammen med musikken skulle teksterne gerne være en forløsning på den nedtur, siger Velvet Volume.

En sang, som den riffbårne og intense ’Fire’ ligger direkte i den åre. Det samme gælder den mere melodiske ’Drunkenly Haze’, hvor perspektivet rykkes op til en generel frustration over verdenssituationen. Der er et ligefremt titelnummer i ’Look Look Look!’, og der er den kantede og snerrende ’Leap Into Heaven.’ Endelig er der mere nære sange som ’Hurtful’ om en ung kvinde i et usundt parforhold.



Tracklist

1. Intro
2. Fire
3. Look Look Look!
4. Leap Into Heaven
5. Runnin’ Wild
6. Drunkenly Haze
7. C’mon
8. I Think I Need You
9. Hurtful
10. Pretty In Black
11. We Just Wanna Get Along
12. Honey
Varenr.: