0
0,00 SEK
Sök...
 

Wangel: Reasons (Vinyl)

Wangel: Reasons (Vinyl)
  •  
  • Lev. 1-2 dagar
  • Pris køb af 1 stk.,179,95  SEK

ANTAL
Wangels sidste album Freedom handlede om et følelsesliv med mani og depression. Den 1. september er den danske artist klar med et nyt album, der handler om livet nu og her, om det at blive far og om at sige tingene lige ud.

Sanger og sangskriver Peter Wangel har fået noget nyt og andet at tænke på. I foråret blev han far for første gang, og den store omvæltning har sat sit præg på musikken. Det nye album har fået titlen Reasons og rummer en række personlige sange, blandt andet første-singlen Reason, som er en hyldest til hans søn.

Wangel er et samarbejde mellem sanger og sangskriver Peter Wangel og producer Kasper Ejlerskov Leonhardt. Siden 2015 har de vist sig som et solidt partnerskab med blandt andet to udgivelser og to udsolgte Vega-koncerter på CV’et. Og nu er de så klar med en opfølger til det pop-elektroniske univers, der kredser om Peters karakteristiske, dybe vokal og Kaspers sfæriske lyd.

Litterær inspiration
Lyrikken står Peter Wangel for, og den har på dette album taget en ny drejning. Med inspiration fra den norske forfatter Karl Ove Knausgård har Peter Wangel skrevet tekster, der uden omsvøb beretter om de helt nære, private ting.

Peter Wangel fortæller:
“De forrige udgivelser kredsede meget om de store 'ensomme' følelser; dem der kun fandtes inde i mig, og som jeg længe havde længtes efter at give frit løb. Det nye album handler om mit liv - nu og her - om alle de tanker, forventninger, bekymringer og glæder, sådan et nyt familieliv rummer. Det er et meget personligt album, men jeg håber, at det udtrykker noget helt almenmenneskeligt; noget som de fleste mennesker kan relatere til.”

Fra støvet vinyl til hiphop
Melodisk bringer albummet også mange flere nuancer med sig end tidligere. På albummet Freedom var Wangel optaget af at frembringe en meget dualistisk stemning; fra det dybt melankolske til det høje, opstemte. Denne gang er nuancerne flere og skal afspejle de mange perspektiver, tilværelsen rummer.

Producer Kasper Ejlerskov Leonhardt fortæller:
“Vi er rykket nye steder hen med den her plade. Et nummer som Faith er for eksempel noget helt nyt i Wangel-universet. Den har en støvet vinyl-lyd og er i seks ottendedele. Og på et nummer som Emotion pill rykker vi helt over i hiphoppen og trækker på kunstnere som Rihanna og Jay-Z. Da Peter kom med ideen, blev jeg himmelhenrykt. Jeg har altid drømt om at lave et Wangel-nummer med netop den type beat.”



Tracklist

- Together
- Reason
- Crashed into a Satelite
- Emotion Pill
- My Love is Better
- Faith
- Curious Talk
- What Do I Say to You Now
- Silent Drum
- My Father
Varenr.: